Meiringen – 8 og 9 Oktober 2019

Jeg siger jer nu, at, i år, det gik galt. Og de er 2 gange på 3.

Efter den seneste 2 ekstraordinære tilfælde af 2017 (du kan se som) og 2018, genoptager den uheldige serie af Axalp.
Faktisk eventyrere, der trodsede de stejle stier dell'Axalphorn dag 7 og 8 Oktober, De tog hjem et fotografisk booty-sats, og på nettet kan du finde forskellige ting: desværre var jeg ikke blandt dem,.
Autoriseret af den schweiziske luftvåben til at stige dagen 9 takket være en passage af en kraftig schweiziske Super Puma, Jeg introducerede mig til 08:30 af dagen 8 på grund af den behagelige lufthavn sted i Aar ådalen, fast besluttet på at tage tilbage bevægelser testdagen. Tid, forudsagt af forudsigelserne, Det er ikke den bedste, mindst dengang. Alt er stille og jeg går tilbage til landingsbanen 28, Jeg placeret hvor jeg ser den mobile kontroltårnet. Jeg lige i tide til at ankomme og motorer Super Puma og EF 635 parkeret begynder at dreje.
Inden for få minutter, bliver den stille luft af dalen vædret af rotorerne af helikoptere bringer i aktie alt, hvad du har brug for dagen.
Flyvningerne følges uophørlige: fra start til landing passere mindre end 15 minutter, hvor den store Super Puma gå i gang mænd og materialer med rotoren i bevægelse, take off, jord all'Axalp, jord alle, ridecollano fra basisdelen og riatterrano i Meiringen, at starte præsentationen.
Alle 10:30 De er begyndt at høre hyl af indstillingen i bevægelse af General Electric F 404 Hornet: De er otte, og det betyder kommende 4 F 18.
Den første der vises, er den særlige farve Fliegerstaffel 11 “Tiger”, stationeret på samme grundlag: den brølende tiger malet på solen skinner driver der i sidste ende er lavet ud i skyerne, nu næsten helt forsvundet. Take-offs forekomme i hurtig rækkefølge, med bred anvendelse af efterbrænder og, på mindre end 4 minutter, Tavshed returnerer boss.

E’ anche per questo che sento chiaramente lo squillo dell’SMS sul cellulare: er et budskab Printing Office for Schweizer Luftwaffe bebuder mig, at, på grund af ugunstige vejrforhold, den planlagte udnyttelse af 9/10 vil ikke finde sted. jeg forventede. Vi forsøger at drage fordel af, hvad det giver dagen.

Jeg kan se, at den bevægelige tårn bevæger sig mod hovedet 10: Jeg er nødt til at flytte mig til et sted, der giver mig mulighed for at fotografere landinger.
E’ stata predisposta una piazzola (udstyret med kemiske bade, fordi her i Schweiz de tænker på alt) lige i midten sporet, på den side til fordel for solen, og jeg leder der.
Som jeg går hører jeg lyden af ​​agile bioreaktorer præget af vindstød af Vulcan mister dine 6000 slag i minuttet til mål placeret på polygonen på bjerget bag os: de tilstedeværende er absolut sjov.
Jeg 4 tilbage efter kun 40 minutter og kanoniserede landinger. De efterfølgende starter er planlagt til 13:30 og så jeg skynder mig at spise noget.

Eftermiddagen er dedikeret til den fuldstændige bevis for, hvad han havde at tilbyde i morgen (Senere opdagede jeg, at motion planlagte dag 10 Det sprang) og det samme fly kastede morgen, punktlige, asfalt: i et minut fra bremsen frigivelse af det første fly, de er alle i flyvning. Som om morgenen: 40 minutter og er alle på jorden. Nel frattempo lo spettacolo all’Axalp prosegue e fotografo i Super Puma in decollo con il Bambi Bucket per simulare lo spegnimento di un incendio e, efterfølgende, in volo molto alta, una bella formazione di F 18, PC 21 og PC 7:
Passa molto lontano anche un Kamov 32 della Heliswiss, con i suoi insoliti rotori controrotanti.

Finita l’esercitazione ricomincia l’andirivieni di Super Puma e EC 635 at bringe tilbage til base camp mænd og materialer. Jeg benytter lejligheden til at fotografere uophørlige trin, med helikoptere lit side af en sol, der fuldstændig har taget besiddelse af himlen: det synes umuligt, at i morgen kan være en tid så dårligt. De løftes (i de sædvanlige par dusin meter)  selv 2 PC 6 den schweiziske hær faldskærmstropper.
I slutningen de er virkelig alene, når piloterne i en Super Puma beslutter at gøre catwalk foran mig, med organerne taxiing. Che dire……GRAZIE!!!
E’ l’ultima occasione per oggi: ripongo l’attrezzatura e mi avvio verso l’albergo, speranzoso di riuscire, la mattina dopo, a fare almeno qualcosa.

La mattina mi sveglio e….non piove. Mentre sono a fare colazione sento il rumore di un F 18 in decollo sopra di me: non riuscirò a salire in poligono ma qualche foto salterà fuori.
Troppo ottimista: mens, in auto, mi dirigo verso l’aeroporto comincia a scendere qualche goccia. Jeg kan fotografere kun landing af den eneste Hornet tog fart og ankomsten af ​​en EF 635 før du åbner alle himlens vinduer og komme ned halvdelen Flood, som vil ledsage mig indtil ankomsten derhjemme.
Dico io….in una delle estati meno piovose della storia…..proprio oggi doveva venire tutta insieme? Bedre held næste år? 

Til dette års accontentavi af disse